Hunchback of Notre Dame var oprindeligt en bog af Victor Hugo, og Disney-filmen med samme navn foretog store ændringer i sin version af historien.
Skønt den franske romanforfatter Victor Hugos mest berømte værk er uden tvivl De elendige , Hunchback of Notre Dame kom først og er stadig deroppe i popularitet. Disneys 1996-version af Hugo's Hunchback of Notre Dame er mere så en tilpasning af tidligere tilpasninger end en omarbejdning af bogen. Flere elementer fra tidligere film, såsom Esmeralda, der faktisk var en sigøjner i modsætning til en kidnappet fransk pige, blev brugt i både Disneys version og andre film.
Det er dog stadig det værd at sammenligne filmen med romanen på trods af, hvor lang tid der er mellem dem. Derfor er her de ti største ændringer fra Victor Hugos Hunchback of Notre Dame til Disney-filmen med samme navn.
10Frollo er en præst, ikke en dommer
I romanen er Claude Frollo ærkediakon for Notre Dame og tager Quasimodo ind, mens han også tager sig af sin yngre bror Jehan. Hans interesse for alkymi har fremmedgjort ham for borgerne i Paris, og selvom han forsøger at være en god person, forvandler hans lechery mod Esmeralda ham til romanens antagonist. I filmen er han dommer og etableres fra starten som en ond mand.
9Quasimodo er hovedpersonen
I romanen er Pierre Gringoire hovedpersonen, en forfatterindstilling for Hugo, da han er en kæmper digter og dramatiker. Gringoire ender med at blive fanget midt i tingene, når han finder Miracle Court og skal gifte sig med Esmeralda for at undgå sin egen død. I Disney-filmen er Quasimodo hovedpersonen, og Gringoire eksisterer ikke. Quasimodos ønske er at gå ud til verden og blive accepteret af den.
8Esmeralda og Phoebus ender sammen
Phoebus er en sløv, forfærdelig person i romanen, mens han i filmen er en heroisk, venlig mand. Filmen er meget mere en traditionel kærlighedshistorie end romanen. Selvom Esmeralda er forelsket i Phoebus i både romanen og filmen, er hans reaktion forskellig i hver, i betragtning af hans karakter.
I filmen overlever de to og ender sammen. I romanen redder Phoebus hende ikke, og han gifter sig med sin forlovede Fleur-de-Lys.
7Esmeralda er virkelig en sigøjner
Romanen har en omfattende delplot om en fransk kvinde, der har spildt væk i en celle, som hun fremstiller, fordi hun har mistet sin datter. Det viser sig, at hendes datter er Esmeralda, født Agnes, der blev stjålet af sigøjnerne i bytte for Quasimodo. Disneys film udelader dette helt, og Esmeralda er en sigøjner ved fødslen. Hun fortaler for sit folk i den rørende sang 'God Help the Outcasts'.
6Gargoyles kommer til liv
I romanen er Quasimodo halvdøv og blind fra klokkerne og har ingen at stole på. Han er intenst loyal over for Frollo for at tage ham ind som barn. I filmen er han simpelthen fysisk deformeret, og han betro sig til gargoyles, der også bor i klokketårnet. Selvom han er taknemmelig for Frollo for at tage ham ind, er han smart nok til at indse, at Frollo misbruger ham og kæmper for at bryde væk fra det forhold.
5'Bogen vil dræbe bygningen'
Victor Hugos hovedbudskab og mål udtrykkes gennem Claude Frollo omkring halvvejs i romanen i sætningerne: 'Bogen vil dræbe bygningen.' I det væsentlige skrev Hugo på et tidspunkt, hvor Notre Dame-katedralen ikke var så æret som den er nu, og forsøgte at redde den gennem kunst. Hans erklæring er, at den nye form for romanen ville dræbe folks interesse for arkitektur.
Disney-tilpasningen taber dette punkt fuldstændigt, og fokus er spørgsmålet: 'Hvem er uhyret, og hvem er manden?', der i stedet ser på Frollos indre monster og Quasimodos godhed på trods af sin deformitet.
4De fleste tegn overlever
Hugos fortælling er en mørk bog, hvor de fleste tegn dør: Esmeralda, Quasimodo, Frollo. Phoebus og Gringoire overlever begge, men har ikke særlig glade afslutninger. Phoebus gifter sig ulykkeligt med sin forlovede Fleur-de-Lys, mens Gringoire stiger af med ged Djali. (Hvem Disney ikke skabte; hun er alle Victor Hugos.) I filmen dør antagonisten Frollo ved at falde i ilden, men ingen andre dør. I sidste ende er Esmeralda og Phoebus sammen, og Quasimodo accepteres af byens folk.
3Store og mindre karakterer kondenseret
Både i filmen og bogen er Clopin leder for sigøjnere og spiller en lille rolle. I romanen har Frollo også en yngre bror Jehan, som er en universitetsstuderende, der foretrækker at bruge sine penge på andre ting. Sammen med Jehan har romanen masser af andre små figurer, der spiller roller i delplots eller små sektioner af hovedplottet. Filmen kondenserer sine karakterer og giver flere karakterer til en karakter i processen.
toPhoebus Rally Paris
I romanen samler Clopin borgerne i Paris, mens Phoebus i filmen er den, der gør det. Denne handling hjælper Phoebus med at virke mere heroisk og holder fokus på ham som hovedperson. Phoebus rally Paris gør det også klart, at han er imod Frollo, filmens antagonist. Romanen har mange flere karakterer, og Phoebus er ikke så meget af en god person der.
1Esmeralda er hængt
I romanen hænges Esmeralda, mens hun i filmen enten vælger Frollo eller bliver brændt på bålet. Dette gør det muligt for Frollo at have sin atmosfæriske skurkesang, der indeholder ild, hvilket gør det klart, at han er antagonisten. Esmeralda er mere trodsig i filmen, mens hun i romanen også netop er blevet genforenet med sin mor, hvilket gør hendes ende endnu mere tragisk.
pirates of the caribbean 2017 post credits scene