Fra forskellige titler til uens forestillinger, The Girl with the Dragon Tattoos svenske og amerikanske tilpasninger er ret forskellige.
Det første afsnit i Steig Larrsons bogserie, Millennium , med titlen Pigen med dragetatoveringen , blev udgivet posthumt i 2005. Blot 4 år senere udnyttede filmskaberen Niels Arden Oplev den brølende succes med Larrsons romaner og udgav en tilpasning af den første roman i 2009.
RELATERET: 10 upopulære meninger om David Fincher-film ifølge Reddit
hvordan er jon snow og daenerys relateret til game of thrones
Mens de svenske filmskabere fortsatte med at udgive to efterfølgere samme år, var det to år senere, da den populære amerikanske filmskaber, David Fincher, udgav en engelsksproget tilpasning, også med titlen Pigen med dragetatoveringen . De to tilpasninger har store ligheder; disse ligheder forhindrer dog ikke hver version i at eksistere som en karakteristisk tilpasning af den komplekse historie, da hver film har sine egne unikke visuelle og tematiske elementer.
Titelsekvenser
Titelsekvensen for 2009'erne Drage tatovering indeholder en række for det meste stillbilleder, relateret til filmens plot, vist på skærmen. 2011-versionen inkluderede på den anden side en åbningstitelsekvens, der har 3D, levende billeder, der løst relaterer til filmen.
Hvad der umiddelbart er tydeligt i en sammenligning af de to titelsekvenser, er, at filmen fra 2011, selvom den ikke er et eksempel på en af de bedste amerikanske genindspilninger af en udenlandsk film, er imponerende mere stiliseret end den svenske version. Dette Drage tatovering titelsekvensen vælger flydende, kompleks grafik sammenlignet med de stille, oliemaleri-lignende billeder af originalen. Dette taler til den moderne følelse af 2011-versionen, på trods af at den blev udgivet kun to år efter den første.
Portræt af Mikael Blomkvist
En af de mest bemærkelsesværdige forskelle mellem de to versioner er hver ledende skuespillers portrættering af Mikael Blomkvist. Michael Nyqvist fra den svenske version portrætterer en velsagtens mindre involveret version af karakteren sammenlignet med Daniel Craigs portrættering af en karakter, der er ude efter hævn over dem, der har forurettet ham.
Som en af Daniel Craigs bedste roller til dato ser hans portrættering af Blomkvist ham samarbejde med Lisbeth Salander, hvor hun hjælper ham med at afsløre sandheden omkring det komplekse mysterium. I den svenske bearbejdelse er Nyqvists version af Blomkvist dog en, der hjælper Salander på en mindre involveret måde, når hun udfører hovedparten af arbejdet. Den væsentligste forskel er, at Craigs version opdager Harriets opholdssted, hvorimod det ikke er Nyqvists version, der afdækker mysteriet, det er Salander.
Trofast tilpasning af bogen
I betragtning af det faktum, at begge film er baseret på den samme roman, er det passende at analysere, hvilken tilpasning der er mere trofast. Mens man kunne argumentere for, at det svenske sprog og de skuespillere, der blev brugt i 2009-bearbejdningen, gør versionen i sagens natur mere trofast, kunne det rejses som et modspil, at den amerikanske tilpasning faktisk er tættere på romanens plot.
RELATERET: 5 Thriller-bøger bedre end filmene (og 5, der er overraskende værre)
I den sidste scene af filmen fra 2009 ser Salander Blomkvist glad for Erika, og stjæler derefter penge fra Wennerström og flyver til en solrig ø og antager en ny identitet. I den amerikanske filmatisering stjæler Salander Wennerströms penge, og filmen ender med, at hun er ved at give en gave til Blomkvist, indtil hun ser ham glad for Erika. Dette kan være en lille ændring, men det ændrer slutningen for Salander fuldstændigt, da den er mere trist i filmen fra 2011, beslægtet med slutningen på romanen.
Ulig kinematografi
Det kan være en subtil forskel, men biograferne af hver tilpasning af originalen Millenium roman udførte deres arbejde på forskellige måder fra hinanden. Filmfotografen af 2009-versionen, Eric Kress, tog en subtil tilgang til sit arbejde og optog filmen næsten som et tv-show. Til sammenligning er den amerikanske version fuldstændig mere filmisk.
2011-versionen af Drage tatovering er utvivlsomt et eksempel på en film med fremragende kinematografi, hvor filmfotograf Jeff Cronenweth blev nomineret til en Oscar for sit arbejde. Eksplosionsscenen viser, hvordan kameraet panorerer langsomt rundt om Salander, mens hun står foran flammerne med pistolen i hånden, hendes mørke tøj står i kontrast til de klare flammer. Det pryder filmen med en mere filmisk fornemmelse sammenlignet med den velsagtens glansløse skildring af den samme scene i den svenske version.
Afsløring af Harriet
Et vigtigt aspekt af plottet i hver film (og bogen de er baseret på) er mysteriet om den forsvindende Harriet Vanger. I 2009-versionen afsløres det af Lisbeth, at Harriet adopterede sin kusine Anitas navn og bor i Australien. I 2011-tilpasningen er afsløringen den samme, dog var Anita en karakter, der tidligere dukkede op, som boede i London.
hvordan kan kaptajn amerika svinge Thors hammer
Selvom det er tydeligt, at disse afsløringer i sagens natur ligner hinanden, taler det til filmskaberen David Finchers følsomhed, at han valgte at inkludere en scene med Anita nær begyndelsen af filmen for at tilføje mere vægt til afsløringen. Det var vellykket, da afsløringen af, at Anita er Harriet, er en af de bedste plot twists i Finchers film.
Lisbeth Backstory
Baghistorien om Lisbeth Salanders karakter er en, der er indhyllet i mystik i alle gentagelser af historien. En væsentlig begivenhed i hendes fortid, der giver indsigt i hendes nuværende levevilkår, er, hvad der skete med hendes far. I 2009-versionen er det specifikt vist i en flashback-scene, at hun hælder ham i benzin og brænder ham levende.
Anden Howard i galaksens vogtere
RELATERET: 10 kontinuitetsfejl i pigen med dragetatoveringen
I 2011-tilpasningen af Drage tatovering , fortæller Lisbeth blot uopfordret til Mikael, at hun dræbte sin far på en saglig måde. Dette er en drastisk forskel fra 2009-versionen, hvor det helt klart er en begivenhed, som filmskaberne har til hensigt at udforske i kommende efterfølgere, noget den amerikanske version sandsynligvis aldrig vil have mulighed for at udforske.
Skurkens Død
Den afsluttende handlingssekvens for hver tilpasning udspiller sig ret forskelligt med hensyn til karaktermotivation. I 2009'erne Drage tatovering , Martin Vanger bliver afsløret som morderen af flere mennesker og misbruger af Harriet og jages af Lisbeth, indtil han svinger af vejen og dør i flammerne, der opsluger køretøjet, da Lisbeth vælger ikke at hjælpe.
I sammenligning med dette ser 2011-versionen Rooney Mara som Salander (i en undervurderet præstation) der jagter Vanger, indtil han styrter, og på trods af at han indikerer, at hun vil dræbe ham, dør Martin i en eksplosion, før hun har chancen for at komme til ham. Dette ændrer fuldstændig karakteristikken af Lisbeth fra 2009-versionen, da det aldrig bliver afsløret, om hun rent faktisk ville gå igennem med at begå handlingen, i modsætning til den svenske version.
Portrayal Of Lisbeth Salander
Lisbeth Salanders karakterbue er uden tvivl det mest engagerende aspekt af originalen Pigen med dragetatoveringen roman, hvor hver skuespiller, der portrætterede computerhackeren, Noomi Rapace og Rooney Mara, modtog flere prisnomineringer for deres respektive portrætter af hende.
Karaktererne har forskellige udseender, hvor Rapaces version i sidste ende er mere prangende end Maras version, med en større rygtatovering og mere gotisk tøj. Disse kontrasterende optrædener taler også til deres forskellige personligheder, hvilket bedst afspejles i de scener, hvor Salander bliver overfaldet i en metrostation. I den svenske tilpasning bliver hun angrebet af flere mennesker, og hun får overtaget ved at vifte en flaske mod dem. Filmen fra 2011 ser hende på den anden side angrebet af én person, der formår at unddrage sig dem efter en kamp. Rapaces præstation er uden tvivl dristigere end Maras, som er mere afdæmpet.
NÆSTE: 10 bedste Noomi Rapace-film ifølge IMDb