Blade Runner har haft flere forskellige versioner af den originale Ridley Scott-film. Her er alle versionerne rangeret fra dårlig til legendarisk klassisk film.
Ridley Scotts Blade Runner betragtes af mange fans som en af de største science fiction-film nogensinde er lavet. Kultklassikeren fra 1982 er baseret på Philip K. Dicks sædvanlige sci-fi-roman 'Do Androids Dream of Electric Sheep' og betragtes som et tankevækkende og stemningsfuldt stykke filmhistorie. Handlingen fokuserer på politidetektiven Rick Deckard, der jager syntetiske mennesker kendt som replikanter i en futuristisk verden, der er mistroisk med de alt for menneskelige androider. At håndtere humanoide maskiner får ham til at konfrontere sin egen menneskehed.
Siden debut i 1982, Blade Runner er blevet frigivet syv forskellige måder; San Diego sneak peak cut i 1982, den amerikanske teatralskæring i 1982, den internationale teatralskæring i 1982, arbejdspapirskåret i 1982, den amerikanske udsendelsesversion til tv i 1986, Director's Cut sanktioneret af Ridley Scott i 1992 og ultimativ realisering af hans vision, The Final Cut, der blev frigivet i 2007. Vi har rangeret dem her baseret på forskelle i fortælling, hvilke scener der blev tilføjet og trukket fra, og den samlede sammenhæng i historien.
7US BROADCAST VERSION (1986)
Denne version, der udsendes i USA af CBS, er strømlinet ned til et koldt 114 minutter og fjerner alle spor af nøgenhed, bandeord og grafisk vold. Hvis det lyder groft, forestil dig, at der også er en 'CBS Saturday Night Movie Teaser' med noget ryk, der forklarer alle aspekter af filmen for dig, så din hjerne ikke er i stand til at håndtere de filmatiske kompleksiteter. Han sørger for, at du er sikker på, at Deckard absolut ikke er en replikant.
Tekstskrabningen i den amerikanske udsendelsesversion er også anderledes, og den fortælles af en person, der ikke er Harrison Ford. Det er designet til igen at slå publikum over hovedet med information, hvis de går for vild. Du kan ikke finde denne version hvor som helst, medmindre nogen har tapet den, men hvorfor ville de?
6SAN DIEGO SNEAK PEAK VERSION (1982)
Noget af en 'enhjørning' at finde i disse dage, San Diego Sneak peak of Blade Runner er stort set den samme som den amerikanske teatralsk udgivelse af filmen i 1982 med bonusscener tilføjet. Dette betyder, at den har den studio-mandaterede voice-over af en modstridende Harrison Ford i starten såvel som den 'lykkelige afslutning' der viser Deckard og replikanten Rachael kører ud i solnedgangen.
Da San Diego-versionen kun blev vist en gang ved en særlig forhåndsvisningshændelse med stram sikkerhed, ser det ud til, at vi måske aldrig får se denne faktisk frigivet, så der er ingen måde at garantere, at det er uualitet. Vi ved, at de tre ekstra scener inkluderede en introduktion til Roy Batty i en VidPhon Booth, Deckard genindlæste sin pistol, efter at Batty var i stand til at knække fingrene, og yderligere optagelser til Deckard og Rachaels 'tur ind i solnedgangen'.
5US TEATRICAL RELEASE (1982)
Det er ironisk, at den faktiske teatralsk udgivelse af denne film ikke anses for bedre af de fleste Blade Runner fans, men det giver mening, når man overvejer, at det er den version, som instruktør Ridley Scott har pannet mest. Han har inderligt afvist det som et svig mod sin kunstneriske vision. Da Scott gik over sit budget dobbelt ved filmoptagelsen, modtog de producenter, han bragte om bord, et større stykke indflydelse, og de ville have filmen gjort deres vej.
Borte var tvetydigheden om, at Deckard måske ikke var menneskelig, mens den cringe-inducerende voice-over af Harrison Ford blev tilføjet, fordi producenterne følte, at filmens fortælling var for forvirrende for publikum efter testfremvisninger. Også tilføjet er ubrugt optagelser fra Ondskabens hotel da Deckard og Rachael forlader Los Angeles for at starte deres nye liv i bjergene, fordi publikum ville have en 'lykkelig afslutning'.
4INTERNATIONAL TEATRISK RELEASE (1982)
Den internationale teatralsk udgivelse af Blade Runner næsten identisk med den amerikanske teaterudgivelse, er den bare mere voldelig og foruroligende., hvilket giver den en R-rating. Den indeholder den samme voice-over-fortælling af Harrison Ford og den samme 'happy ending', der blev tvunget ind i den amerikanske teaterversion, men indeholder grafiske scener, der på nogle måder gør historien mere overbevisende med mere på spil.
Denne version blev faktisk udgivet på VHS i USA som en del af 'Criterion Collection' i begyndelsen af 90'erne som en del af en speciel '10th Anniversary Edition', og den kunne ses på HBO så sent som i 2015. Scenerne, som producenterne mente, at de var for chokerende for det amerikanske publikum, gjorde det til 'The Final Cut' version, hvor den mest grufulde af dem var, hvor Roy Batty giver sig selv stigmata.
3ARBEJDSPRINTET (1982)
Arbejdsaftrykversionen af filmen blev vist forud for filmens teatralsk udgivelse ved specielle fremvisninger i Denver og Dallas i 1982 og blev frigivet som den daværende eneste 'instruktørskæring' af filmen i 1992 uden Ridley Scotts tilladelse. Hvilket publikum var forvirret over i 1982, syntes de at være taknemmelige i 1990, da filmen blev vist igen og inspirerede studier til at godkende den nye udgivelse af filmen.
længsel rusten ovn daggry sytten godartet ni hjemkomst én godsvogn
Denne version har ikke Harrison Fords fortælling eller åbningskreditterne, der forklarer replikantenes baggrundshistorie, og den definerer dem som 'syntetisk menneske med parafysiske evner, der har hud / kødkultur'. Der er ikke en 'enhjørningsdrømmesekvens', som der er i Ridley Scott-godkendte Director's Cut, Deckard giver sin egen fortælling, der ser Batty dø, og Deckard og Rachael kører ikke ud i solnedgangen.
toDIREKTØRENS KLIPP (1992)
Denne frigivelse af filmen fra 1992 er godkendt af Ridley Scott, selvom han ikke selv har overvåget redigering. At han overleverede til biografbevaringsekspert Michael Arick, der arbejdede med Scotts noter og et 70 mm-print af 1982-filmen. Det er så tæt på Scotts vision, som det var muligt på det tidspunkt, og det kombinerede elementer i arbejdspapirversionen med elementer fra den amerikanske teaterversion.
Mens det er rart at have Harrison Fords mærkeligt tvungne fortælling væk, valgte Scott at inkludere den berygtede sekvens, hvor Deckard falder i søvn ved klaveret og har en drøm om en enhjørning, der løber gennem en skov, hvilket antyder, at han faktisk er replikant og gør filmen mere om hans spørgsmålstegn ved hans identitet snarere end en detektivhistorie. Dette er den version, hvor Gaff efterlader ham en origami-enhjørning i slutningen, hvilket tyder på, at Deckards drømme er kendt for ham, hvilket gør hans minder kunstige ligesom Rachaels. Den 'lykkelige afslutning' med ham og Rachael redigeres også.
1THE FINAL CUT (2007)
Endelig i 2007 udgav Ridley Scott 'The Final Cut', den samme navn version af hans science-fiction mesterværk på 25-årsdagen. Det er den floteste version af filmen, forbedret på få måder med moderne specialeffekter og ved at fjerne unødvendig rod til den samlede fortælling. Det er den version, som de fleste fans ser i dag, og med god grund; det er Scotts film, som han altid har tænkt sig at være.
Harrison Fords fortælling er væk, og klichéen 'happy ending' er også, men Deckards enhjørningsdrømmesekvens bevares, endda lavet lidt længere. Det indeholder også de mere brutalt voldelige scener fra den internationale snit, herunder Batty, der giver sig selv stigmata, og indeholder den smukke fuldt restaurerede version af partituret af Vangelis. Uanset om du mener, at Deckard er eller ikke er en replikant, kan der ikke benægtes, at denne version er et tankevækkende mesterværk.